Jeg er på jagt efter en god opskrift på julesmåkager, der kan stikkes ud til alverdens former og figurer. Har overhørt en samtale med min søn, der nogen gange synes det er træls at have en mor der er diætist !!!!!! Så nu må jeg hellere få lavet en dej, der ikke nødvendigvis er hjertevenlig, low-fat, sukkerfattig og hvad jeg ellers normalvis eksperimenterer med herhjemme. Så har du en god opskrift, så sig endelig til….



Det kunne fx være jødekager… Godt nok er den ikke hjertevenlig eller venlig mod ret meget andet, bortset fra smagsløgene… :) Traditionelt skal de være runde, men dejen er ret nem at arbejde med, så de kan vel stikkes ud i de former man synes?
Mine børn er vilde med vores “børnedej” - den er dog vist ikke særlig venlig overfor sidebenene m.m., men rigtig god til børn. Den kan holde sig “rå” i køleskabet nogle dage, og man skal ikke bruge mel, når man skal rulle den ud - perfekt, når børnene har legekammerater på besøg og der skal laves mange kager.
Opskriften kommer her:
Ingredienser:
1 kg mel, 300 g sirup, 200 g puddersukker, 100 g margarine, 3 tsk stødt kanel, 1 tsk stødt nellike, 3 tsk stødt ingefær, 2 tsk kardemomme, 3 dl mælk, 4 tsk natron.
Sådan gør du:
Smelt sirup, puddersukker og margarine over svag varme. Kom krydderierne i og derefter mælk og natron. Tilsæt nu melet lidt ad gangen og ælt det hele sammen til en fast dej.
Gnid klumpen ind i mel og lad den hvile et par dage i køleskabet.
Ælt dejen grundigt igennem igen og rul den ud i ca. 1 cm´s tykkelse. Stik figurerne ud og bag dem ved 200 grader i 10 - 15 minutter. De hæver en del, så der skal god afstand mellem kagerne.
Dekorer med glasur og krymmel, når de er kølet af.